Bröllop
Forlovelse! Hvornår og hvordan?
Jeg har kigget lidt rundt på nettet og fandt denne artikel, for jeg har forstået at der er utroligt mange spørgsmål forbundet med hvordan man skal bære sig ad med en forlovelse… spørgsmål som jeg også kender fra mig selv og min egen erfaring. Derfor tænkte jeg at artiklen kunne være god at læse, for den kan måske hjælpe andre par lidt på vej. Denne fyr havde i det mindste de samme spørgsmål som mange andre også går rundt med.
”Spørgsmål: Hvor længe inden brylluppet skal man forlove sig? Er et frieri fra mandens side det samme som en forlovelse? Er det normalt at manden først spørger om kvindens hånd og at de så derefter sammen køber forlovelsesringe?”
”Svar: Man gør præcis som man selv vil! Der findes ingen fastlagte regler der dikterer for kærestepar at de skal forlove sig på denne eller denne måde. Den svenske forlovelsestradition er at manden giver kvinden en forlovelsesring. Den har han skaffet på forhånd hvis han er helt sikker på at hun vil svare ja, og han giver den til hende når han har friet hvorefter hun skaffer en forlovelsesring til ham. Alternativt går begge til guldsmeden og bestiller hver sin ring, der gives til den anden når de forlover sig. I så fald ved de selvfølgelig begge to at de skal forlove sig og begge har allerede sagt ja, og så kan man meget fint give hinanden ringe efter frieriet.
I mange kulturer får kvinden en forlovelsesring men ikke manden, men der findes også mange lande hvor hver person har hver sin ring. Den svenske skik er at kvinden får yderligere en ring ved selve vielsen, mens manden beholder sin forlovelsesring der så overgår til at blive en vielsesring.
Forlovelsen er så at sige selve den etablerer tilstand der er et resultat af frieriet. Hvis man
følger gamle traditioner er det manden der frier til kvinden, ved at han på et passende tidspunkt spørger hende noget i stil med:
’Vil du gifte dig med mig?’
Det er et frieri. Forhåbentligt svarer kvinden ”ja!” og så kan manden tage en ring frem som han har skaffet – ringmålet kan han sikkert skaffe ved diskret at låne en af kvindens ringe og måle den eller ved i smug at medbringe den til guldsmeden. Alternativt kan han, efter hun har sagt ja, fortælle hende at nu går vi ned og bestiller ringe i morgen. Han skal jo også have en forlovelsesring som hun normalt betaler mens han selvfølgelig betaler for hendes ring.
Når man har forlovet sig er det ifølge gammel skik en indledning til et kommende ægteskab. I dag er der mange der forlover sig og som synes der er ”nok” med selve forlovelsen – de bryder sig ikke om at blive gift. Dog er der lovmæssig forskel på at være forlovet og at være gift, og det bør man tænke på inden man beslutter sig for at afstå fra ægteskabet og udelukkende holde sig til en forlovelse.
Før i tiden plejede man at sige at forlovelsen skulle vare i højst et år – ind imellem kunne den vare en måned eller to – men der findes naturligvis ingen regler. Man gifter sig når man har mulighed for det, og man kan som sagt være forlovet i en time, resten af livet, et år, fem eller ti år – det er fuldstændigt op til det forlovede par at bestemme.”
Kilde: DN
Som I måske forstår så er det forlovelses- og vielsesringen der er den nemmeste del 🙂 Hvis I har spørgsmål er I selvfølgelig velkomne til at kontakte os… vi er trods alt eksperter inden for ringe.
Caroline
Det går tyvärr inte längre att kommentera på detta inlägg. Du kan alltid skicka ett mail eller skriva på våra sociala medier. <3